BHS Logistics A/S leverer et flot 2021-resultat

 
BHS Logistics A/S koncernens årsrapport for 2021 viser et overskud på 13,2 mio. kr. efter skat, og en egenkapital på 71,3 mio. kr. Omsætningen er steget med hele 67,5 mio kr, svarende til 12,8 % i forhold til 2020, og BHS havde en rekordomsætning i 2021 på 593 mio. kr. Selskabet beskæftigede i året gennemsnitligt 277 medarbejdere på de fem lokationer i Rønne, København, Køge, Odense og Aarhus.

Regnskabsårets resultat anses som tilfredsstillende i et udfordrende år– som igen i 2021 har været påvirket af Covid-19-pandemien, og specielt i det lys, er selskabet tilfreds med årets resultat.


”Vi er inde i en meget spændende periode, hvor vi forsøger at udvikle virksomheden til stor gavn for kunderne, samtidig med vi opererer i et meget konkurrencepræget transportmarked. Vi stiller store krav til os selv, og vores medarbejdere udøver hver dag et kæmpe kvalitativt arbejde. Det flotte resultat skyldes uomtvisteligt vores medarbejderes indsats. Medarbejdernes omstillingsparathed og høje ekspertise i branchen har været afgørende for, at BHS Logistics A/S udvikler sig i en meget spændende retning, samtidig med at vi leverer en rigtig god service til vores kunder”, udtaler adm. direktør i BHS Logistics A/S, Morten Studsgaard.


Udvikling af set-up og nybyggeri
BHS Logistics A/S har fortsat udviklingen af samarbejdet med de største spillere på den danske pharma-scene. Det er blevet naturligt for BHS Logistics A/S konstant at foretage store investeringer i materiel, medarbejdere og det generelle set-up, for at sikre at kunne leve op til de høje krav og ambitioner, som både kunder og selskabet selv har.


”BHS Logistics A/S står for vaccinedistributionen fra Statens Serum Institut (SSI) til de danske regioner, og har oplevet en stor vækst på dette område i løbet af 2021. Det er et kæmpe skulderklap til vores virksomhed og alle medarbejdere, at vi kan levere denne samfundsvigtige service og gør det til stor anerkendelse blandt vores kunder”, siger Morten Studsgaard, og fortsætter, ”vi ønsker at udbrede vores høje kvalitet til andre lande, og har derfor spillet en særdeles vigtig rolle i etableringen af netværket Skandi Network, som udfører last mile distribution af medicinalprodukter i hele Europa”.


”Det er glædeligt og vigtigt for hele BHS Logistics A/S, at det ikke kun er i pharma-divisionen, at vi præsterer stærkt hver dag, men at det er hele organisationen, som forsætter sin flotte udvikling. En udvikling som har muliggjort, at vi i juni 2022 flytter hele vores Hvidovre afdeling til vores spritnye domicil i Køge, hvor alt fra terminal til kontor bliver state of the art i transportbranchen. Dette vil samle alle sjællandske aktiviteter og være vores udgangspunkt for vores udenlandske transporter”, siger Morten Studsgaard.


Spændende og udfordrende år venter
Selskabet ser optimistisk på 2022, og forventer en øget omsætning med et positivt resultat. Selskabet følger dog udviklingen omkring både Covid-19 og krigen i Ukraine tæt, og er bevidst om, at den samfundsmæssige- og økonomiske udvikling afledt af disse kan få indflydelse på aktiviteten i 2022.
Foruden flytningen fra Hvidovre til Køge, implementeres der ligeledes en helt ny IT-platform i løbet af efteråret 2022, som vil forbedre selskabets work flow og ordrebehandling yderligere.


Foruden Skandi Network er BHS Logistics A/S tilsluttet Danske Fragtmænd og indgår i netværkene Nordic Chain AB og System Alliance Europe GmbH og har 28 europæiske samarbejdspartnere.

HOVEDKONTOR


Vesthavnsvej 4
3700 Rønne
+45 56 93 15 00
mail@bhslogistics.dk

Cvr. nr. 35 25 55 16

SJÆLLAND

Egedesvej 40
4600 Køge
+45 36 34 78 00
mail@bhslogistics.dk

Cvr. nr. 35 25 55 16

JYLLAND


Stormosevej 20
8361 Hasselager
+45 87 38 74 00
mail@bhslogistics.dk 

Cvr. nr. 35 25 55 16

Bech- Hansen & Studsgaard, Vesthavnsvej 4, 3700 Rønne , +45 56 93 15 00, www.bhstrans.dk